Skip to main content

Retreats og

events

Workshop om Glæde den 10.november på Aya House

Det er sjældent, at vores livsomstændigheder er fuldkommen perfekte. Ofte er der det ene eller det andet, der bevæger sig i retninger vi ikke ønsker, og det kan være svært at føle sig rigtig glad og tilfreds. 

Ligesom vi ikke kan styre hvad livet serverer for os, kan vi heller ikke forcere tilfredsheden og glæden. Men vi kan skabe plads til glæden, vi kan give den gode betingelser. Vi kan finde ind i en venlig nænsomhed og komme tæt på alt det liv, vi sanser i kroppen i et nærvær med os selv. Vi kan rette vores opmærksomhed mod alt det, vi har i vores liv, som vi påskønner og er taknemmelige for og lade det fylde os.

 

I løbet af denne 4 timers workshop vil du blive guidet gennem blid bevægelse. Gennem bevægelsen og tiden med dig selv på yogamåtten, på meditationspuden og i naturen, kan du åbne op for en helt enkel glæde. En glæde, der kommer indefra. En glæde, der ikke er afhængig af ydre omstændigheder eller at alt er som du ønsker det skal være. Der vil være korte oplæg om Metta (venlighed) og Mudita (glæde/påskønnelse) som begreberne forstås og kultiveres i den buddhistiske tradition. Workshoppen igennem vil vi læne os ind i en undersøgelse af disse begreber, både i en lang blid yoga-session, i siddende guidede meditationer, og i gå meditation i den smukke natur lige udenfor døren. 

 

 

Praktisk:

Workshoppen kræver ikke andre forudsætninger end lysten til forenkling, fordybelse og glæde.

Tid og sted: Søndag den 10.november kl 12-16.

Aya House, Danstrupvej, 3480 Fredenborg

Pris: 475,-

Tilmelding:

Workshop med Ene Ravn – Om at give glæden gode betingelser