Jeg Tilbyder

Naturen inviterer til at sænke tempoet, åbne sanserne og være nærværende. Naturen ændrer sig hele tiden, og vi er dybt forbundne til den. Mange oplever, at i naturen er der plads til at være præcis, som vi er – vi behøver ikke at forstille os eller leve op til noget. På en gåtur i skoven er der både plads til samtale, til at være stille og til at praktisere mindfulness. Mindfulnesstræningen kan være gående, siddende og liggende.
Mit lokale ligger midt i Teglstrup hegn, lige uden for Helsingør, så vi befinder os i naturen fra turens første skridt.

Et individuelt forløb bliver skræddersyet efter dine aktuelle behov. Et individuelt forløb giver dig mulighed for at blive fortrolig med de teknikker, der hjælper netop dig i forhold til for eksempel stress, angst eller smerter. Du kommer til at arbejde med blid, hensyntagende yoga, åndedræt og meditation hver gang, ligesom der er tid til at reflektere over, hvordan du bedst støtter og styrker dig selv med dine specifikke livsvilkår.

I et gruppeforløb kan du få forståelse, støtte og sparring fra andre, der kender dine udfordringer fra egen krop. Det primære fokus ligger dog på at arbejde med din egen proces og finde de strategier og teknikker, der giver dig mere balance og ro.
Vi arbejder med blid hensyntagende yoga, åndedræt og meditation hver gang.

Deltagelse kræver hverken forhåndskendskab til yoga eller meditation.

Jeg tilbyder løbende workshops, se kalender. Det er også muligt at arrangere særligt tilrettelagte workshops til din arbejdsplads.

Hent min nye E-bog – klik på billedet:

Du kan nu få 14 dages gratis medlemsskab af Yogavivo ved at klikke på dette link